Vedtægter og Ejeraftaler

Ejeraftaler og vedtægter hænger uløseligt sammen. Minimumsbetingelserne til indholdet af vedtægterne er ganske beskedne. I praksis er dette dog langt fra nok til at sikre klarhed for ejerne over deres rettigheder og pligter. Ejeraftaler supplerer vedtægterne, men retsvirkningen af at have en bestemmelse i vedtægterne, som er offentlig tilgængelige og så ejeraftalen, er ganske forskellige.

Selskabsloven bestemmer, at ejeraftaler ikke er bindende for selskabet. Ejeraftaler har ingen selskabsretlig gyldighed. Hvis bestyrelsen skal bindes, så skal bestemmelserne i ejeraftalen skrives ind i vedtægterne. Men det er ikke alt fra ejeraftalen, som bare kan skrives ind i vedtægterne.

Retsvirkningen af, at ejeraftaler ikke binder selskabet er, at dirigenten skal se bort fra ejeraftalerne på generalforsamlingen, da ejernes aftaler ikke binder selskabet som sådan. Aftalerne er derimod gyldige indbyrdes mellem ejerne og ved misligholdelse f.eks. hvis der stemmes på en anden måde på generalforsamlingen som aftalt, kan det være relevant med erstatning eller konventional bod.

Ejeraftalen tages typisk frem, når ejerne er uenige eller ønsker at udvide ejerkredsen f.eks. ved at få en ny investor ind som medejer. Ejeraftaler regulerer mange forhold f.eks. salg til tredjemand. Er der aftalt en forkøbsret eller pligt? Skal selskabet samtykke til overdragelsen? Til hvilken pris? Kan en ejer bare pantsætte sine kapitalandele? Hvad sker der i tilfælde af stemmelighed i bestyrelsen? Hvad hvis magten tipper, ved brug af de medarbejdervalgtes stemmer? Spørgsmålene er rigtig mange.

Ejeraftaler bruges hyppigt, når der er flere ejere, der skal koordinere deres ejerskab i aktie- eller anpartsselskaber, hvor ejeraftalen typisk regulerer stemmeretten, de økonomiske beføjelser, herunder udbytter, kapitaludvidelser osv. og retten til at sælge aktierne/anparterne. 

Formålet er bryde ”The winner takes it all” princip dvs. ved kontrol over 50 %, kan man i realiteten bestemme virksomhedens ledelse fuldstændigt bl.a. også størrelsen om udbyttet, endda om der overhovedet skal betales udbytte, til trods for at årets resultat er positivt og at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt. Hovedmotivet er således at afparere virkningerne af det flertalsprincip, som gælder inden for selskabsretten.

Typisk er formålet at foretag magtspredning eller magtkoncentration. Magtspredning dvs. begrænsning mod ”The winner takes it all” princippet, hvor mindretalskapitalejerne får en større medbestemmelsesret, end de har i følge lovgivningen. Modsat ved magtkoncentration f.eks. hvor flere ejere aftaler at koordinere deres stemmeafgivelse på generalforsamlingen dvs. udpege fælles bestyrelsesmedlemmer dvs. de såkaldte forvaltningsmæssige beføjelser.

Formålet med kurset er at klæde dig på, til at kunne koncipere ejeraftaler og vedtægter, således at retsstillingen mellem parterne fastsættes på en klar og overskuelig måde, hvilket er langt lettere sagt end gjort, da faldgrupperne er mange.