4 kursustimer i Revisions- og erklæringsområdet
Der er kommet en ny ISA 315. Dertil kommer en ændret opfattelse af regnskabsmæssig behandling af Grundejernes Investeringsfond. Og ny erklæringsvejledning. Og opsamling på nyere Revisornævnsbekendelser.
Mål:
Efter kurset har du overblik over aktuelle forhold på revisionsområdet.
Kursusindhold:
Vi gennemgår bl.a.:
I lektion et vil der blive kigget på den nye ISA 315. Især risiko, virkemåde, kontrol, m.m. og bl.a. et nyt begreb som risiko spektrum vil blive introduceret.
I denne lektion kigger vi på virksomhedens intern kontrolsystem, hvor der ligeledes gennemgås hvad et kontrolsystem består af.
I lektion tre kigges der på udvælgelse af poster, hvor man heraf særligt kigger på to væsentlige poster.
I denne lektion inddrages dokumentationskravet, da der på den senere tid har været en væsentlig udvidelse af dokumentationskravet.
I lektion fem kigger vi på IT-anvendelse, da man har situationer hvor man både kigger på kunden og revisoreren.
I denne lektion kigger vi på art, størrelse og kompleksitet. Dette med fokus på standarden og hvordan den ser ud ift. om det er en lille eller stor virksomhed vi kigger på.
I denne lektion kigger vi på erklæringsvejledningen, da der er kommet en ny og opdateret vejledning om hvordan en revisor skal udforme en erklæring.
I lektion otte skal der kigges på revision af de virksomheder som er underlagt regler af en Investeringsfond.
I den sidste lektion kigger vi på aktuelle revisornævnskendelser, som eksempler på bøder og straffe hvor tingene ikke er gjort korrekt.
Bjarne Aalbæk er statsautoriseret revisor, og en meget anvendt underviser i revisorverdenen. Han arbejder i Actis Revisorer. Bjarne har beskæftiget sig med årsregnskabsloven siden 1992. Bjarne har en fortid i bl.a. FRR's sekretariatet som fagkonsulent på regnskab, og har været i FSR's udvalg for små og mellemstore virksomheder. Bjarne driver desuden Faglig Afdeling A/S, som skriver artikler om regnskab og udvikler værktøjer om regnskab mv. til revisorer. Artiklerne er gratis, men kræver registrering på www.fagligafdeling.dk.