Strafferet for revisorer

Til tider kan det forstås som, at skattestrafferetten er en løsrevet del af strafferetten. Dette er dog ikke en rigtig antagelse, da skattestrafferetten er strafferet. På første lektion vil underviser Kåre Pihlmann belyse en række sammenhænge mellem den klassiske strafferet og fiskalstrafferetten. Formålet med lektionen er at blive fortrolig med strafferetlige termer, indhold af de særlige fagudtryk, samt at blive fortrolig med centrale bestemmelser i straffeloven, både i den almindelige del og i den specielle del af straffeloven. Der udvælges en række nøglebestemmelser for at blive klogere på strafferettens to dele, og derunder vi der blive dykket ned i sammenhængen mellem strafferettens almindelige del og fortsætslæren samt fiskalstrafferetten, de klassiske bestemmelser i skattekontrolloven og momsloven. Der vil også være fokus på krav samt hvad der anses for bevis i hhv. civile skattesager og i straffesager.

I anden lektion vil der blive gennemgået indvendinger i forskellige sager. Der bliver også gennemgået en række sager og eksempler på tidligere domme. I forbindelse med eksemplerne bliver der gennemgået hvilke regler og love der findes på området, samt hvordan man er omfattet af loven.

På tredje lektion vendes fokus mod straffelovens 28. kapitel, nemlig kapitlet vedrørende formueforbrydelser. På lektionen har underviser Kåre Pihlmann underinddelt kapitlet i en række kategorier, som hedder: umildbare formuekrænkelser, tyveri, ulovlig omgang med hittegods, formuekrænkelser fremkaldt ved misbrug, underslæb, mandatsvig, groft skattesvig, afpresning, røveri åger, hæleri m.m. For at denne lov kan gøre sig gældende er der både nogle objektive og nogle subjektive krav der skal overholdes. Der skal der være et økonomisk tab fra den forurettede til gerningsmanden, eller at der er en genstand af økonomisk værdi, hvilket ofte har været til debat og problematiseret, da dette skal være en ting af værdi.  

1. januar 2019 træder den nye skattekontrollov i kraft, og denne bliver introduceret her på lektionen samt bestemmelserne om skattesvig. Der kommer dog en nyskabelse i §82 stk. 2, omhandlende de skatteoplysninger de skattepligtige selv skal oplyse, og de kan derfor ikke straffes for oplysninger andre har givet. Der gennemgås dernæst en ny del omhandlende passiv skattesvig, rådgiveransvar og medvirkningsansvar.

Kursets femte lektion omhandler en fortsat forbrydelse, som er under forældelse. Generelt forældes straffeforbrydelser efter 5 år og ved grovere tilfælde efter 10 år. Forældelsesfristen regnes fra gerningstidspunktet. Hvis der derimod er en fortsat forbrydelse, så begynder forældelsen først på et senere tidspunkt. En fortsat forbrydelse er en forbrydelse bestående af en række handlinger der opfylder betingelserne for selvstændigt straffeansvar, men bedømmes som en helhed. Forbrydelserne skal være ensartede og kontinuerlige.

Kursets næstsidste lektion omhandler de bevisbyrderegler der styrer de civile skattesager og skattestraffesagerne. I de civile skattesager er det borgeren der står med bevisbyrden, hvis borgeren ønsker en anden afgørelse hos Skat. Hvis man vender sig mod skattestraffesagerne, så gælder at tvivl kommer den tiltalte til gode. Der kommer hertil en række eksempler på dette og forskellige formuleringer på dette.

Sidste lektion omhandler sanktionerne i forbindelse med overtrædelse af lovgivningen. Strafferammerne for særlovgivningen kan give fængsel i op til halvandet år og er overtrædelsen særligt grov er strafferammen fængsel i op til 8 år. Jo større unddragelse, jo større straf. Hvis dette ikke er lignende sager hos den tiltalte, er der god mulighed for en betinget dom og samfundstjeneste.