Selskabsretlige faldgruber for revisorer

Første lektion omhandler en introduktion til selve emnet, da der er to retninger for emnet. Denne ene retning er, at revisorer i dag skal lave mere rådgivning for selskabsretlige forhold. Den anden retning er, at selskabsloven er en stor og kompleks lov, hvilket betyder at man nemt kan lave fejl hvis man ikke har styr på selskabsloven. 

Lektionen fortsætter med nogle af de observationer der er gjort på området og generelt for revisorer. Selskabsloven ændres ofte, og dette kan være kompliceret at følge op på dette hele tiden, men reglerne i selskabsloven er også blevet mere komplekse med tiden. Dette kan gøre selve rådgivningen mere indviklet, da reglerne selvfølgelig skal overholdes, men afgørelser kan nemmere afvises hvis reglerne ændres eller man har lavet fejl.

Anden lektion fortsætter med en række udvalgte højaktuelle emner, som er udvalgt på baggrund af de ændringer der har været i selskabsloven. Her er det afskaffelsen af IVS’er og nedsættelsen af minimumskapitalkravet for almindelige ApS’er. Det er ikke længere muligt at stifte et nyt IVS, og man sparer i dag 10.000 kr. ved stiftelse af ApS’er. Kapitalstiftelsen er dermed også ændret for iværksættere, og man skal derfor betale 40.000 kr. hvis man vil oprette en virksomhed, hvilket er meget højt i forhold til andre lande i EU.  

Der fortsættes med nogle generelle faldgruber omhandlende selskabsretlige erklæringer og transaktioner. De selskabsretlige erklæringer bliver gennemgået, samt hvor der er faldgruber og man kan lave fejl. I modsætning til årsregnskabsloven, så skelnes der ikke mellem virksomhedens størrelse i selskabsloven, men af selskabsformen, ergo er der forskel på om man har revisionspligt eller ej. Dette kan ændre hvordan man afgiver nogle af de selskabsretlige erklæringer, fordi det ikke er den klassiske byggeklodsmodel som der er i årsregnskabsloven. 

Hvornår skal man som revisor hejse flaget, for at give oplysninger om ledelsen og deres ansvarspligt? Som revisor skal man videregive oplysninger om muligt strafansvar eller erstatningsansvar, som man ser i ledelsen. Når man har med ansvar at gøre og mangler en juridisk vurdering, så skal man altid indkalde en advokat. Men for at gøre denne beslutning lettere og mere overskuelig, er der udviklet en tretrins model, hvor de mest spurgte spørgsmål ang. ledelsesansvar bliver besvaret og overvejelser bliver medbragt.

Der fortsættes nu med nogle mere udvalgt emner, omhandlende transaktioner. Den første er fusion, som er noget man sjældent støder på, og derfor ofte glemmer hvor kompliceret det er. Derfor bliver dette gennemgået på lektionen, da dette oftest skal friskes op for alle, og der benyttes en lang række eksempler og illustrationer for at forklare dette. 

Som en overgang til fusion, bliver spaltning også gennemgået, da det også er et af de udvalgte emner på området. Reglerne for spaltning er ofte meget ens med fusion, bare med omvendte fortegn. På lektionen vil der blive fokuseret på den nationale spaltning, hvor der bliver gennemgået den fuldstændige spaltning og den delvise spaltning.

Næstsidste lektion omhandler erhvervelse egne kapitalandele, som er en betegnelse i selskabsloven. Det er ikke ofte man møder dette, men det sker oftere end man ser, og ofte bliver reglerne her ikke overholdt. De forskellige formalia bliver gennemgået, samt hvilke betingelser der skal være opfyldt. 

Sidste lektion omhandler kapitalejerlån, som er et stort emne. Noget af det første man skal være opmærksom på, er at kapitalejerlån er reguleret i mange forskellige regelsæt. Disse regelsæt skal alle betragtes hver for sig, med hver deres hovedregler og undtagelser. Først skal man ikke tænke over sammenhængen mellem de forskellige regelsæt, for ofte er der ikke en sammenhæng. Dette bliver gennemgået, og de forskellige problemstillinger på området bliver alle gennemgået.