Denne video er en forsmag på kurset. Køb adgang for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.

Om kurset

Udgivet d. 2024-12-16

Sådan tjener du penge på bæredygtighed

1 kursustimer i Anden relevant lovgivning og faglige standarder

 -  2 anmeldelser

Kurset introducerer revisorer, virksomhedsledere og andre interesserede til, hvordan man kan omsætte bæredygtige udfordringer til ny forretning, som virksomheden kan tjene penge på. Kurset gennemgår, hvordan virksomheder kan udvikle en ny bæredygtig forretningsstrategi ved først at gennemgå en risikoafdækning, derefter omsætte risici til potentialer, dernæst lave konkrete strategiplaner for de nye initiativer og til sidst mobilisere interne og eksterne stakeholdere.

Det er vigtigt for revisorer at forstå, hvordan man kan gå i dialog med kunderne om at omsætte det pres, den bæredygtige agenda skaber for virksomhederne, til muligheder. Nogle virksomheder vil have brug for at blive udfordret på, at bæredygtighed kan være andet end en omkostning for forretningen. Andre virksomheder vil have mange idéer, men brug for hjælp til at strukturere deres arbejde og prioritere i det, de gør. Begge typer af dialoger adresseres gennem konkrete værktøjer i kurset.

Kurset omfatter metoder til risikoafdækning og prioritering af de mest presserende udfordringer for virksomheden og dens kunder. Der fokuseres på, hvordan potentialer kan udvælges og konkretiseres gennem strategiplaner. Derudover præsenteres tilgange til mobilisering af eksterne partnere, som kan bidrage til virksomhedens strategi, og intern mobilisering af medarbejderne, der kan støtte realiseringen af strategien. Hele kurset understøttes af værktøjer og tilgange illustreret gennem konkrete eksempler fra virksomheder, der er blevet rådgivet af Hansen & Ersbøll Agenda.

Kurset er særligt relevant for revisorer eller ledere af revisorteams, der ønsker at bidrage til, at virksomheder får et ekstra lag i deres arbejde med bæredygtighed. Deltagerne vil kunne anvende kursets indhold i den rådgivende del af arbejdet med kunder, så kunderne får hjælp til mere end blot compliance. Det bliver muligt at støtte kunderne i at se mulighederne ved at arbejde mere struktureret med virksomhedens bæredygtige udfordringer.

Efter kurset vil deltagerne være i stand til:

  • At tale med kunder og interessenter om, hvordan bæredygtighed kan være en kilde til mere og ny forretning for dem.
  • At anvende en række konkrete metoder og tilgange til at arbejde struktureret med bæredygtig strategiudvikling.

     

Målgruppe

Vores kurser er primært rettet mod revisorer i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Betaling hver år
575,00 kr. pr. måned
Bindingsperiode på 1 måneder
Køb Bogholder (DKK 575,00)
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Betaling hver år
875,00 kr. pr. måned
Bindingsperiode på 12 måneder
Køb Essential (DKK 875,00)
  • Sikker betaling gennem Stripe
  • Support alle ugens dage kl. 9-16
  • Afspil på computer, telefon eller tablet

Lotte Hansen

Lotte  Hansen

Partner og medstifter af Hansen & Ersbøll Agenda

Lotte Hansen er en visionær strateg, der brænder for at skabe bæredygtige forandringer gennem skarpe analyser, kreativitet og handlekraft. Med en baggrund som politisk kommentator, journalist og strategisk rådgiver har hun brugt de sidste 10+ år på at mobilisere mennesker og organisationer til at tænke større og handle mere bæredygtigt. Som partner og medstifter af Hansen & Ersbøll Agenda, der blev Gazelle i 2023, har hun skabt markante forandringer for kunder og samfund – altid med et kompromisløst blik for bl.a. at undgå greenwashing og hykleri. Lottes baggrund indebærer bl.a. at hun har arbejdet som presserådgiver for tre ministre, været erhvervsredaktør på Politiken og direktør i flere kommunikationshuse, men valgte i 2010 at fokusere på selvstændig rådgivning med samfundsforandring som omdrejningspunkt. Hun har mobiliseret millioner gennem globale kampagner som Hopenhagen og skabt Danmarkshistoriens største bæredygtighedsbevægelse op til Women Deliver-konferencen i 2016. Med en unik evne til at kombinere hjerner og hjerter skaber hun strategier, der både inspirerer og realiserer mål, hvilket hun som underviser skinner tydeligt igennem med. Her kombinerer Lotte nemlig sin skarpe analytiske sans med praktisk erfaring og evnen til at engagere, hvilket gør hende til en inspirerende kraft for alle, der ønsker at drive bæredygtig forandring.

Tanja Krawack

Tanja Krawack

Seniorkonsulent

Tanja Krawack er ekspert i bæredygtig udvikling af små og mellemstore virksomheder (SMV’er), med over 10 års erfaring inden for bæredygtighed, cirkulær økonomi og organisationsudvikling. Som seniorkonsulent hos Hansen & Ersbøll Agenda arbejder Tanja med at kombinere ambitiøse bæredygtighedsinitiativer med solide forretningsstrategier. Hun leder blandt andet projekter for SMV’er under Plan Earth samt bæredygtighedsforløb i samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Tanja har tidligere arbejdet på CBS, hvor hun bidrog til at styrke fokus på bæredygtighed og samfundsimpact i forskningen. Hun har også mange års erfaring som konsulent hos COWI, hvor hun arbejdede med bæredygtig erhvervsudvikling, cirkulær økonomi, grøn energiproduktion og bæredygtige offentlige indkøb. Tanja er kendt for sin evne til at skabe løsninger, der integrerer bæredygtighed som en naturlig del af både organisationers daglige drift og strategiske udvikling. Som underviser formidler Tanja sin omfattende erfaring med en praktisk og målrettet tilgang, der hjælper deltagere med at omsætte komplekse bæredygtighedsmål til konkrete og effektive handlinger.