1 kursustimer i Revisions- og erklæringsområdet
Med dette kursus lærer du at bruge Power Pivot, som er et rigtig stærkt værktøj til at trække data ud af dit system og putte det i Excel - men hvordan gør du det? Dette og alle funktionerne af Power Pivot finder du ud af på dette kursus.
Kurset om Power Pivot er målrettet dig, som gerne vil i gang med at bruge systemet eller bare blive bedre til at benytte det. Der startes med at gennemgå hvordan man trække data ud af databaser, der fortsættes til hvordan man modellerer sin data og binder data sammen, og til sidst bliver der kigget på hvordan man kan præsentere sin data i nogle brugbare Pivot tabeller.
Efter kurset vil du være i stand til at arbejde med din egen data, samt benytte Pivot tabeller til at opsætte din data. Kurset er praktisk orienteret, og der vil til lektionen være en række øvelser, så du selv kan udføre de samme funktioner, samtidig med kurset.
Første lektion er en introduktion til Power Pivot, som er et stærkt værktøj som man kan benytte i Excel til at behandle store mængder data fra mange forskellige datakilder, og man kan binde data sammen, lave beregninger, tilføje data og meget mere. Der vil på lektionen være en introduktion til, hvordan man får Power Pivot frem i Excel.
Der fortsættes med hvordan man henter data ind i Power Pivot, uanset om det kommer fra datakilder, tekstfiler eller fra Excel. Der vil i lektionen dernæst blive vist gennem et eksempel hvordan man henter og sorterer i sin data.
Der skal nu arbejdes med den data der er blevet hentet ind i vore Power Pivot. Der arbejdes videre med den Excel-fil der blev benyttet fra forrige model, da den allerede indeholder dataen. Der vil herefter blive vist hvordan man kan arbejde med dataen i Excel og hvilke muligheder man har. Det er også muligt at kombinere og definere sammenhænge mellem den data man skal arbejde med.
Der vil i denne lektion blive kigget på hvordan man beregner data i beregnede kolonner. Der fortsættes i den Excel-fil der er blevet brugt fra tidligere moduler, hvor der tidligere er bundet data sammen med tabelreferencer. Man kan derefter få kolonner til at beregne f.eks. stykpris, beløbssummen, kostprisen og meget mere.
Sidste modul omhandler DAX funktionerne, hvor man kan beregne sum, antal, profit, difference og meget andet. Fordelen ved DAX er, at det er en hurtig måde at bregne data, som efterfølgende kan bruges på tværs af hele datamodellen mere end én gang.
Lars Hammersholt Petersen har været administrerende direktør i Benchmark IT ApS siden 2015 og er desuden direktør i LHM ApS.