Fremtidsfuldmagter og erfaringer

Fremtidsfuldmagter blev pludseligt et omdiskuteret emne i 2017, da loven om fremtidsfuldmagter trådte i kraft. Man kan her oprette en fuldmagt efter de almindelige arveretlige regler, bare under en ny fuldmagtstype.

Første lektion omhandler hvem der kan oprette en fremtidsfuldmagt, samt hvor mange der kan oprette fuldmagter og disponere over fuldmagten. Her handler det om at oveveje hvem man bør have som fuldmægtig, samt hvilke fordele og ulemper der er ved at have både en og flere fuldmægtige. Der bliver til sidst gennemgået nogle af de løsninger der kan være, hvis man bliver skilt, da loven ikke omfatter dette, og man derfor selv må finde vej i denne situation.

Anden lektion fortsætter med oprettelsen og gyldigheden af fremtidsfuldmagten. Det er ikke et krav at det er en advokat der opretter fuldmagten, dette kan man godt gøre selv gennem en række fortrykte blanketter, men det er dog vigtigt at man får den rigtige rådgivning når man udfylder disse. 

Når fuldmagten er skrevet, så skal den oprettes og godkendes, hvorefter den skal bekræftes foran en notar. Herefter er den gyldig, men ikke aktiv. Fuldmagten skal nemlig først gælde i fremtiden, og ikke på oprettelsestidspunktet, som alle andre fuldmagter. Når fuldmagten skal træde i kraft, skal der indsendes en anmodning, hvorefter der vil blive undersøgt om kravene er opfyldt samt om to erklæringer er opfyldt.

Der fortættes med indholdet af fremtidsfuldmagten. Der er mange juridiske og praktiske forhold der skal overvejes, da fuldmagten indeholder mange fremtidige forhold. Alt skal skrives, så det ikke fremtidigt kan misforstås, både når det gælder de økonomiske og personlige forhold. 

Lektionen fortsætter med hvilke dispositioner en fuldmægtig har. Der er nogle pligter, som den fuldmægtige skal opfylde, men der kan også skrives den fuldmægtiges ret ind i fuldmagten, både for at beskytte den fuldmægtige og den omfattede.

Lektionen omhandler hvad der sker hvis en fremtidsfuldmagt ophører, ændres eller tilbagekaldes. Hvis den fuldmægtige dør, kommer under værgemål eller ikke kan varetage opgaven kan fuldmagten ophøre. En fuldmagt kan også ændres eller tilbagekaldes, men her skelnes der mellem om den er trådt i kraft eller ej. 

Lektionen fortsætter med hvem der fører tilsyn, samt hvor ofte dette sker. Dette er en opgave som Familieretshuset varetager. I §2, stk. 3 bestemmes der om en tredjepart skal have indseende i hvordan den fuldmægtige varetager sit hverv, hvilket giver en lang række problematikker som også gennemgås. 

Der bliver i lektionen sammenlignet fremtidsfuldmagter i forhold til andre fuldmagtstyper og værgemål. Ved vedvarende fuldmagter var det typisk bankerne som ofte krævede en særskilt fuldmagt til at kunne styre konti fro andre, hvor dette er en del af fremtidsfuldmagten. Værgemål kan opsættes uden den pågældende inddrages eller samtykkes til det, og der er nogle fordele ang. fordeling af formueforhold. 

Sidste lektion går nærmere ind på forholdet til andre fuldmagter og hvordan man påklager en afgørelse. Opgaver omfattet af fuldmagtsforholdet kan godt uddelegeres af den fuldmægtige, men kun hvis det er omfattet i den fuldmagt de har.

Lektionen afrundes med nogle af de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med fremtidsfuldmagter, og det er ofte tilstrækkeligheden af vidner, brugen af advokat og antal fuldmægtige som ofte får spørgsmål frem hos folk.