2 kursustimer i Anden relevant lovgivning og faglige standarder
Emnet finansret er præget af mange regler, og der er ikke mange, som har mulighed for at begribe og omfavne disse uendelige bunker af regler. Derfor vil kurset fokusere på ledelsens ansvar og opgaver i forbindelse med finansretten. Emnet er centralt for både advokater, revisorer, bestyrelser og direktioner i pengeinstitutter, pensionskasser, investeringsselskaber og mange flere.
Formålet er at omfavne nogle af de emner, man skal være opmærksom på, når man sidder i en bestyrelse, overvejer at gå ind i en bestyrelse eller sidder i en direktion. Yderligere vil der gennem kurset blive hejst nogle flag, som fortæller lidt om hvilken vej vinden blæser – her er der bl.a. tale om ansvarssager, behandling af disse og hvad siger finanstilsynet og EU til nogle af disse problematikker? Alt dette er vigtigt at vide hvis man overvejer eller allerede sidder i en bestyrelse.
Kurset består af følgende temaer:
Kurset vil bl.a. indeholde en lang række eksempler og sager, hvor der er faldet dom, for at give nogle eksempler på reguleringerne.
Formålet med finansretten er at skabe tillid til bankverdenen, både for forbrugerne der investerer deres penge, men også for ledelsen, at der er krav til deres rådgivning. Der skal selvfølgelig også være en frihedsgrad, som giver mulighed for konkurrence, effektivitet og innovative produkter.
Udfordringen på området er dog, at EU har flere og flere regler, der sætter flere grænser for bl.a. lønninger. Digitaliseringen vil også blive en udfordring for bestyrelserne fremadrettet, for hvilke nye kompetencer vil der blive krævet fremtidigt. På den måde er der både nogle hårde regler og nogle mere skønsmæssige regler på området. Derfor er det vigtigt at man er opdateret på området, da reglerne ændres konstant.
Lektionen fortsættes med nogle af de udviklingstendenser der er set i direktioner og bestyrelser, ledelsesbekendtgørelsen, risikotyper samt nogle af de dilemmaer man kan møde i en bestyrelse eller direktion.
Linda Nielsen er professor på Det Juridiske Fakultet og har i mange år arbejdet med Familieret og Arveret. Linda har publiceret en lang række bøger og artikler, nationalt og internationalt - særlig om de økonomiske forhold for ægtefæller, men også om værdierne i familieretten.