3 kursustimer i Anden relevant lovgivning og faglige standarder
Det er afgørende med en dybdegående forståelse af de nye regler om arbejdstidsregistrering for at sikre overholdelse af medarbejdernes ret til daglige og ugentlige hvileperioder og retten til en maksimal ugentlig arbejdstid. Loven er generelt bredt formuleret, hvorfor det er nødvendigt at kigge nærmere på, hvad der i praksis skal til for at opfylde registreringspligten.
Derudover skal man vide, hvad der skal til for at opfylde betingelserne for at være omfattet af selvtilrettelæggerundtagelsen. Der er tale om en snæver undtagelse fra bl.a. den grundlæggende beskyttelsesregel om en maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer. Ligeledes vil kurset give en indføring i, hvad der skal til for at være undtaget fra selve registreringskravet.
Endelig vil kursusdeltagerne få en generel indføring i, hvilke kontrol- og sanktionsmuligheder der er, herunder lønmodtagernes mulighed for godtgørelse, ligesom kurset vil berøre tidsregistreringspligtens databeskyttelsesretlige implikationer.
Kurset har fire overordnende formål:
At redegøre for baggrunden for de nye regler, samt redegøre for hvad der udgør arbejdstid
At give en detaljeret analyse af hvad der skal til for at opfylde registreringspligten
At gøre kursusdeltagerne i stand til at vurdere, hvad der skal til for at opfylde selvtilrettelæggerundtagelsen
At give et overblik over håndhævelsen af reglerne og evt. sanktionsmuligheder
Lektion 1 vil bestå af en introduktion til det relevante retsgrundlag, herunder både det nationale og det EU-retlige. Derudover vil arbejdstidsbegrebet blive gennemgået ud fra både EU-praksis og national praksis.
Lektion 2 vil bestå af en gennemgang af kravene til tidsregistreringssystemet og hvad der skal til for at opfylde kravene, ligesom der vil blive givet en indføring i selvtilrettelæggerundtagelsen.
Lektion 3 vil afslutningsvist berøre opt-out muligheden, hvilke formål arbejdsgiveren må bruge registreringsoplysningerne til, hvilke kontrol- og sanktionsmuligheder der er, og endelig hvilke databeskyttelsesretlige overvejelser tidsregistreringspligten giver anledning til.
Mette Klingsten blev uddannet advokat i 1997. Mette har lang erfaring inden for arbejds- og ansættelsesret, retssager og bestyrelsesarbejde og er forfatter til bogen ”Ansættelsesretlige aspekter af virksomhedsoverdragelse” (2016). Hun er partner hos Mette Klingsten Advokatfirma og er desuden tilknyttet Københavns Universitet som intern lektor i individuel arbejdsret.