0 kursustimer i Revisions- og erklæringsområdet
OBS! Kurset er ikke længere pointgivende, idet det er forældet. Kurset kan imidlertid stadig bruges som opslagsværk. Vi henviser til det opdaterede kursus Aktuel regnskab 2021-2022.
På kurset får du en gennemgang af de typiske fejl, der ses i årsregnskaberne og de risikoområder der findes, herunder de ni mest typiske fejl fra 2019 regnskaberne. Du bliver introduceret til de fejl, der kan opstå i indsendelsen af regnskab og ved for sen indsendelse, herunder hvilke konsekvenser for sen indsendelse har for en virksomhed. Kurset giver dig også en gennemgang af tvangsopløsning.
I december 2018 kom der ændringer i årsregnskabsloven, og de nye regler bliver implementeret med virkning i 2020. Der er dog mulighed for anvendelse med en førtidsimplementering i 2019 og derfor vil de mest efterspurgte emner og ændringer herfra, også blive gennemgået. På samme måde vil ledelsesberetningen blive gennemgået fra start til slut, for at sikre at alle overholder loven, men også for at illustrere hvordan en ledelsesberetning bør være.
Kurset afsluttes med en gennemgang af den nye ferielov og virksomhedssammenslutning, hvor den regnskabsmæssige behandling af ferieloven vil være i fokus, samt virksomhedsdannelse.
Første lektion omhandler nogle af de udfordringer der har været fundet i regnskaberne indsendt i 2019. Da underviser Jesper Steensbjerre gennem sit daglige arbejde ser mangle fejl, deler han her de mest typiske fejl set i årets regnskaber. Lektionen indeholder de typiske fejl, fejl i indsenedelse af regnskaber og for sen indsendelse og tvangsopløsning.
Lektionen starter med de typiske fejl i årsregnskaberne og de risikoområder der findes der, samt hvordan man løser disse. Der fortsættes til indsendelse af årsregnskaber samt de konsekvenser der kan være, hvis man indsender for sent, hvor en konsekvens kan være tvangsopløsning. Gennem lektionen vil der være illustrationer samt konkrete og håndgribelige eksempler.
Jesper er statsautoriseret revisor og partner i BDO på BDO’s kontor i Kolding. Jesper arbejder til daglig med en portefølje af små og mellemstore kunder, herudover er Jesper en del af BDO’s kvalitetskontroludvalg. Jesper har mere end 10 års erfaring i undervisning på efteruddannelseskurser i regnskab- og revision, herunder efteruddannelseskurser for FSR.